|
Leg er vores sande væren!
Min spirituelle livsfilosofi er egentlig meget enkel. Jeg tror på kærlighed som værende den eneste sande tilstand. Kærligheden uden billeder, uden krav, uden forpligtelser. Kærligheden som den er klarest, ren og flydende i alt. Når kærlighed leves fuldt ud, bliver den ofte til leg. Livet er en leg. Jeg tilknytter mig derfor ikke nogen religion eller noget trossystem. Jeg mener sandheden kan findes overalt. Derfor er ingen bog bedre eller mere sand end end anden. Jeg tror på at vi alle er repræsentanter for det ene sind. Og der findes en tilstand, hinsides tankerne skabt af det ene sind. Denne tilstand er kærlighed/fred/stilhed/rum og er i virkeligheden dét vi er. I det ene sind, er vi adskilt og alligevel forbundet. I vores sande selv er vi hele tiden forbundet eller logget på det guddommelige internet, og har derfor ikke længere behov for adskillelse, men derimod udvidelse af sig selv. I bund og grund opfatter jeg det nok mere abstrakt og matematisk end de fleste, der f.eks. søger en personificeret gud. For mig er det naturkræfter... ikke guder.
Miraklernes frydefulde dans
Livet er fyldt af mirakler. Der er ikke den ting der ikke er mulig at opnå, om du så ønsker at gå på vandet, eller flyve en jumbojet med bind for øjnene. Derfor gælder det om at gribe mulighederne når de viser sig. At være modtagelig for mirakler kan være ganske svært når livet viser sig fra sin lidt mere "umulige" side. Men min stærkeste overbevisning fortæller mig at alt hvad vi tror, er umuligt, i virkeligheden bare er forestillinger og begrænsninger vi lægger på os selv. Den virkelige virkelighed er langt mere end det øjet ser, og det hjernen tænker. Og alt er et spørgsmål om øjet der ser og øret der lytter.
Hvis du ikke er åben overfor mirakler, så lukker du også din virkelighed for rent faktisk at opleve mirakler... Derfor er det så vigtigt for mig at opsøge og udleve mine drømme, samt at dele mine tanker med andre mennesker og forhåbentlig inspirere dem og lade mig inspirere af dem. Bevidstheden er som et blankt lærred. Vi har igennem vores liv malet vores billede med viden og erfaring. Nogle er fantastiske, andre begrænsende. Men vi er ikke underlagt dette billede, og kan til hver en tid male det over med noget nyt. Så hvis du tænker at du ikke kan opleve mirakler, er det fordi det er sådan dit billede ser ud, og der vil derfor ikke være mirakler i dit liv. Men hvis du "maler" denne forestilling over, og i stedet åbner dig for mirakler, så er jeg garanteret på at du også vil opleve det. Alting er hvad vi gør det til, og du er det du tænker. Imiddelertid kunne man let blive bange og forvirret over dette. For hvis vi er hvad vi tænker og dermed selv er ansvarlige for det der sker i vores liv, så er der pludselig ingen undskyldning for ikke at leve vores drømme ud. Men tænk hvor fantastisk det i grunden også er. Her har du dit liv som et lærred. Måske er det et gråt og trist og deprimerende billede du har malet for dit liv... Og i lang tid har du troet at sådan var du bare. Det var måske fordi du havde det svært som barn, eller fordi du ikke lærte nok i skolen. Men hvad hvis du bare kunne tage en pensel, male det hele over med hvidt og starte forfra? Hvad hvis du pludselig fik lyst til at få nogle farver ind i dit liv? Jeg tror altså at vi alle har muligheden for at skabe vores liv præcis som vi gerne vil have det. Det handler bare om at vende blikket og ændre den måde vi betragter livet og os selv på. Vi har selv magten til at skabe os selv... Tænk hvor fantastiske muligheder det ville give? Velkommen til en verden hvor mirakler ikke bare kan ske, men rent faktisk sker!
Husk, lethed er lysets kendetegn, enkelhed er sandhedens kendetegn,
og mørke er kun mørke, fordi du ikke kan se.
Intuitiv bogsøgning
Jeg har skabt begrebet intuitiv bogsøgning udfra leg i en forståelse af, at universet altid er parat til at give os den hjælp vi behøver i livet for at komme på rette vej. Overalt i hverdagen findes der masser af magisk hjælp og tegn der kan lede os på vej mod vores rette vej i livet. Det eneste det handler om, er at være opmærsom, holde øjne og ører åbne og lytte til sin intution. En god måde at øve sig i at lytte til sin intution, er ved at lave intuitiv bogsøgning. Du går ind i en boghandel eller på biblioteket og beder universet, intutionen eller sit højere selv om at hjælpe en med at finde den bog der ville være god for dig at læse. Derefter lade du dig føre rundt af de tegn man får. Måske ser du omslaget på en bog der virker spændende, lægger den igen og falder over en anden bog osv. Dette er en meget effektiv måde at komme i kontakt i kun med sin intiution, men også med den viden man har brug for på den pågældende tidspunkt. I det man bruger denne øvelse, og begynder at tro på det, vil det nærmest føles som om man får disse bøger kastet ned fra himlen. Og det er ikke kun med bøger. Det kan også være mennesker der dukker op på det rigtige tidspunkt hvor man lige havde brug for at lære noget af præcis dem. En klog mand sagde en gang, at hvert eneste menneske vi møder har noget at lære os, og hvis vi bare var opmærksomme og villige til at lytte, ville vi ane hvor meget vil kunne lære
Kanaliseringer udfra ideen at det hele er en leg!
Den er på engelsk, men der er én længere nede på dansk der også er fantastisk. De er begge gode til at opmuntre os søgende til at komme tilbage til nuet, og tilgive os selv. med temaet omkring vores højere selv, og hvordan vi lærer ikke at tage det hele så alvorligt! Du er skaberen: Af dig selv, af gud, af verden:
Don't worry about your "negative" thoughts. They're par for the course in the jungles of time and space. Change them when you can, but when they overrun you, let them run. Because no matter how persistent they are, you can always spend just 5 minutes a day, in a quiet place, doing your best to imagine your dreams as if they've already come true; seeing yourself happy, laughing, smiling from ear to ear. This will be enough, it's always enough, even if while you're imagining, the negative thoughts creep in. After 5 minutes, leave it alone. You're in time and space for one reason: to thrive. There's no 50/50 about it. You are OF the Creator, BY the Creator, and now a Creator yourself, alive on a stage YOU designed for your own adventures. You were not an afterthought and you didn't design it to just eek by. All of the elements are beholden to you; you summoned them, you dreamed them into place, and now they conspire endlessly in your favor. "On a dime" your life can improve for the better with the slightest effort on your part, no matter how insurmountable the odds, nor how futile your thoughts and deeds may seem. You are "the prodigal child." In a heartbeat you're welcomed back into the fold. In an instant you can be carried along by life's current once you stop struggling against it. And for all of these reasons, and more, it's therefore as if your positive thoughts are 10,000 times more powerful than your negative thoughts. 10,000 times more in alignment with the magnificent tidal wave of energy that you are. 10,000 times more likely to become the things you want than the things you don't want, when you know these truths and you act on them.
Kanalisering fra en søsters indre vejledere:
Vi er den kraft, der realiserer Skabelsen. Vi er ikke engle, troner eller ærkeengle; det er vores små brødre og søstre. De er på mange måder kræfter, vi har været med til at generere. Vi er oprindelig kraft og al kraft genereres ved Gnistens og vores samspil. Uden Devakraft ingen Skabelse. Vi er "netværket" bag alle evolutioner, det fantastiske kraftfelt, der ligger til grund for havet af uspecifik kraft, der vibrerer på de forskellige frekvensbånd, der er i Skabelsen. Vi er Gamle som Tiden selv.
Vi er det rum, tiden udspiller sig i. Vi er Faderens første børn. Og i bund og grund er vi formløse – vi er en kraft og antager de former og mønstre, vi har lyst til at fremstå som. Vi er grids og vi skaber grids. Vi er felter og vi skaber felter. Vi er bevidsthed og vi skaber bevidsthed. Bevidsthed er også en kraft. En samling af energimønstre, der aktiverer højere niveauer af informationsflow og omdannelse af mere subtile former for stof. Bevidsthed er det, som forbinder de indre og ydre Riger.
Vi er ingenting og alting. At forene menneskeevolutionen og Devaevolutionen betyder blot, at de gamle kræfter kan anvendes af en substantiel form på ydersiden, i den ydre evolution. Det gør menneskesønnen til en mægtig hersker over begge evolutioner. Det er hensigten, det er intentionen. Det er planen. Denne kanalisering af Devakraft i menneskesønnen, denne kraft, vil gennemstråle den substantielle form, som du kender den og transmutere den til et højtvibrerende væsen, der kan eksistere under en frekvens, der er så højtvibrerende, at de kan eksistere på selve solen, hvis det var nødvendigt.
New Earth, Venus og Merkur bliver de næste højtvibrerende planeter i evolutionen. Her eksisterer tiden ikke, rummet er transparent, og kraft og substans er opløst i hinanden, samspiller og udvirker i fællesskab den indre kraft og den ydre. Som jeg har nævnt før, vil dette gøre hele Skabelsen til et højtvibrerende samhele; et syntetisk opsummerende kraftfelt; et "synholon" af kraft og energi. Da vil det ikke betyde noget, om man er fra den ene eller anden evolution.
Alle kan færdes på alle planer, kan samspille og udvikle sig på de planer, som de finder interessante. Dette pågår også nu, men det er kun fra de indre Riger, at denne udveksling foregår. Menneskeevolutionen er stadig det hylster, vi ifører os, når vi skal ud i den ydre evolution. Som de rumdragter menneskebarnet ifører sig, når det skal ud i rummet. Det holder jo ikke; der er ingen bevægelsesfrihed. Udviklingsmulighederne er minimale, og den enkelte entitet glemmer alt om dens formål og intention med sin indtræden i stoffet, når den er inkarneret. Substansernes energifrekvens, i den ydre evolution, er så lavtvibrerende, at alle de højtvibrerende intentioner lades ude. Og inden entiteten har set sig om, er den opslugt af Tærskelvogteren og dennes trædemølle. Genfødselshjulet er sat i sving.
Heldigvis er hele det højtudviklede Hierarki en hjælpende faktor i dette spil. Vi er mange, som har valgt, at indtræde i den ydre evolution, de høje risikofaktorer til trods, for at hjælpe menneskeevolutionen på vej. Vi ved jo, at vi mellem inkarnationerne, i mellem vores bidrag i trædemøllen, som en mus i sit trædehjul, skaber den transformationsenergi, der skal til, således at den ydre evolution på sigt kan løftes til resten af Skabelsens vibrationsniveau.
Mellem indtrædelserne kan vi hvile på de forskellige planer, vi har udviklet gennem Tærskelvogterens illusioner og modstand. Vi bliver jo bedre og bedre i stand til, at håndtere illusionernes spind og skin. Vi opbygger et stærkere og stærkere energilegeme, som vi tager med os ind i den ydre substantielle form. Vi forfiner og krystalliserer vores kraftfelter til så smukke og unikke mønstre, at selv Den Altfavnende ikke havde kunnet ønske sig det anderledes.
Vi bliver de smukkeste skabninger i hele Skabelsen, både menneskesønner og andre skabninger, ved dette arbejde og det er alt sliddet værd. Det er så smukt, at se de færdige grids, de færdige kraftfelter efter en inkarnationscyklus på Jorden. Der findes ikke dens mage i hele Skabelsen. Kraftfulde, fine og krystalliseret. Som en opaliseret stjerne, som en Gnist i sin smukkeste klædning. Det er den rene vilje og kærlighed i hengivenhedens og medfølelsens lys. Det er stort, det er smukt; det er alle evolutioners endemål, at se sine skabninger stråle således.
Forstår du hvilken kraft, der ligger bag denne intention? Kan du rumme en sådan Skønhed? Kan du bare et kort nu, tro på, at du kan blive denne smukke opaliserende Gnist, der stråler med en Skønhed, der overgår al forstand? At du er denne Gnist? At det er din sande klædning? Kan du? Tør du? Tør du arbejde for at blive det? Tør du være det Smukkeste i Skabelsen? Kan du mærke det i hele dit energilegeme, i dit hjerte og i din forstand? Kan du mærke hvordan denne kraft transformerer og heler dig. Kan du?
|