Når jeg kanaliserer som f.eks. i den ovenstående tekst, er det mit eget hjerte jeg forbinder mig med. Men kanalisering kan også foregå spontant, ved at der pludselig kommer en dikterende stemme i sindet. Det er f.eks. sådan værket Et kursus i Mirakler er skabt. At modtage informationer, der stammer fra åndeverdenen, og viderebringe dem til andre gennem automatisk skrift eller tale, er kendt som kanalisering. Mekanismen minder meget om det der tidligere var traditionelle trancemedier. Den person, der tidligere kaldtes et medium, omtales nu som en kanal. Det bør altid huskes, at vendingen »kanalisering« bruges om en proces, hvorigennem andre sider af personens egen psyke kan manifestere sig; ordet er ikke i sig selv nogen garanti for at budskaberne kommer fra andre åndelige væsener. I tilfælde, hvor det er accepteret, at det er diskarnerede ånder, der kommunikerer, er det alligevel godt at huske, hvad spiritualister mener, der sker.

Hvem kanaliseres?

De fleste medier eller kanaler arbejder ved at etablere kontakt med astralplanet. Det er der nyligt afdøde personer kan findes. De viser sig som regel enten som de var ved slutningen af deres jordiske liv, eller som de gerne vil huske sig selv, måske som yngre mænd og kvinder, eller undertiden på en måde, så de ved de vil blive genkendt. Dette er en form, de selv skaber, baseret på deres egne ønsker (astrallegemet kaldes også »begær-legemet«). Når de viser sig på denne måde, kan de også antage enhver anden skikkelse, de måtte vælge, og måske ligefrem lade som om, de er en berømt person, især hvis dette får dem til at tro, at andre lægger mere mærke til dem. Det er en af grundene til, at det øjensynlig lykkes så mange medier og kanaler at kontakte enten på den ene side historiske personer eller på den anden side »højtudviklede mestre«. Det er ikke sandsynligt, at mestre viser sig på astralplanet for at tale til nogle få tilhørere gennem en kanal. Som Alice Bailey skrev (for øvrigt inspireret af en tibetansk mester): »Nogle transmittere (eller »sende-personer«) arbejder udelukkende på astrale niveauer, og deres arbejde er en nødvendig del af den store illusion. ... Nogle modtager undervisning af diskarnerede ånder, der ikke er højere udviklet end de selv, og tit er lavere.«

Hvordan forgår kanalisering?

For at undgå faren for bedrag fra astralplanet, er åndeligt bevidste mennesker nødt til at lære at »tune ind« på et højere niveau, det mentale plan (hvortil sjælen går videre, når den er renset for alle fremtrædende ønsker og følelser på astralplanet). Her er der større sandsynlighed for at modtage præcis clairvoyance og viden af sjælelig art. Det er også værd at huske på Bibelens formaning: »Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud; thi mange falske profeter er draget ud i verden.« (Johannes' 1. brev, 4, 1.)

Hvordan kan man vide at det er kanaliseret?

En måde hvorpå væsener, der er kanaliseret af potentielle »falske profeter« kan testes eller prøves udover ved at spørge dem ligeud, er at lægge mærke til, om de giver sig til at instruere tilhørerne. Med enkelte historiske undtagelser giver ingen ægte, højtudviklet ånd ordrer og giver ikke råd og oplysninger uopfordret. De samme forsigtighedsregler bør iagttages med hensyn til ånder som med guruer og selvbestaltede guruer, især i vore moderne tider med vor sunde skepsis over for ethvert krav om ukritisk accept eller tanketom lydighed. Man kan sige, at den foretrukne undervisningsform, det være sig fra moderne guruer eller i kanaliserede budskaber, bør ligne den sokratiske metode, hvorigennem de søgende finder deres egne svar på de spørgsmål, læreren stiller eller omformulerer.

Eksempel på en kanalisering fra mesteren Kuthumi:

Lad livet blomstre og find hinanden. Der er ingen tvivl om, at I er mange. Så føl dig ikke alene og forbliv ikke alene. Hvorfor skulle I dog være alene, når I er en hel hær af mennesker, der vil det gode og forstår lysets vej, at give og at modtage, som en frit strømmende energi. Lad jer ikke overraske af de forhindringer, I møder, tag dem ikke personligt. Det er meget vigtigt at forstå, at I ikke har fortjent den modstand, I møder. Vist har I meget at lære, men end ikke det er det vigtigste. Tænk ikke på det, mens I udfører jeres gerning. Vid blot, at I er på Jorden, hvor der er store mængder af tungt stof, der skal flyttes, og som I uvægerligt må passere igennem, når I bevæger jer. Således er der mange erkendelses-dimensioner i Guds værk. Der er en højere dimension, der hedder læring, men der er en endnu højere, som er udførelse af din mission, af alt det, du kan bidrage med som den, du er, og her, i denne opfattelse, er modstand upersonlig. Det er blot uundgåelige sten, som enhver vil møde på sin vej, uanset hvor han eller hun går hen. På denne vej, din missions vej, tager du ingen forhindringer personligt. Du ved, at de blot er skygger, der jages op af det lys, du bærer med dig, skygger, som vil forsvinde bag dig, idet du passerer dem. Du skinner med dit eget særlige lys, som åbenbarer din ganske særlige vej, som intet menneske har betrådt før dig, og du vil oplyse det mørke, som ingen andre har kunnet nå, fordi kun du passerer det. Lær af den modstand, du møder, men hold fast i dit lys, ellers har du ingen lærdom at bære videre, for ingen vil kunne se den. Dette siger jeg ikke for at skræmme dig, for du kan bruge al den tid, du har lyst til, men for at vise dig en højere dimension af sandhed, som du har brug for, hvis du i øjeblikke føler dig svag og uvidende eller på nogen måde mindre værd i kraft af de forhindringer, du oplever. I læringens dimension har du meget at lære, javist, men i lysets dimension, med dig som lysbringer, har du ingen anden opgave end at lade dit lys skinne så kraftigt som overhovedet muligt, uanset hvad du synes, du mangler at lære.

Hvis du overvældes af en bevidsthed om alt det, du ikke kan, så skift til lysbringerens erkendelsesniveau og indse, at du ikke behøver andet end at lade dit lys skinne. Du gør det ved at slippe tankerne om det, du ikke kan, ved at slippe den knugende følelse af mindreværd, og blot se det som skygger, de skygger, det er, som dannes af det stærke lys, du har i dig, og som vil skælve og forsvinde bagud, så snart du igen rejser dig og går fremad. Vid, at du først og sidst er lysbringeren, der bærer dit lys ad din egen, enestående vej, som ingen har gået før dig, og at dette vil få hidtil ukendte kroge af menneskehedens samlede sind oplyst, så vi alle kan se klarere, end før du kom. Du betræder stier, som ingen før har betrådt, og det mørke, du forvandler, vil blive til hidtil uset land. Men det lys, der afdækker dette land, kender vi alle, og derfor er du aldrig alene, selv om du går din helt egen vej. For ethvert menneske vil genkende lyset, når du lader det skinne gavmildt og frit gennemstrømmeligt.

Husk, lethed er lysets kendetegn, enkelhed er sandhedens kendetegn, og mørke er kun mørke, fordi du ikke kan se. I det øjeblik, du tænder lyset ved at erkende dets evige eksistens bag de tanker, du gør dig, vil du kunne se, og dermed vil mørket være forsvundet. Mørke har ingen selvstændig eksistens, lys eller mørke er et spørgsmål om at se eller ikke se. Hvor du retter blikket hen, er således det, der afgør hvor meget lys, du oplever. Denne sandhed bliver til indsigt, når den gør dig så tryg, at du ikke af al magt forsøger at undgå mørket for at forblive i lyset, idet du ved, at lyset er overalt, blot du retter blikket mod det. På denne måde vil du efterhånden erkende, at lys er alt, hvad der er i verden, og at du selv er dette lys, og at du ikke kan andet end at oplyse, uanset hvor du går og uanset hvad du lærer. Se dette lys – og du er det.

Kuthumi, kanalisering v/ Jens-Ole Paulin.