Om clairvoyance

Drømmer du om at opdage og få kontakt til andre sider af dig selv, men som du endnu ikke har haft mulighed for at udleve?
Ønsker du et redskab der kunne give dig  svar på hvor du er på vej hen i dit liv, når du er kørt allermest fast?
Mangler du at få sat dit liv i perspektiv så du bedre kan forstå dig selv, og de ting du føler/tænker?
 
Så er clairvoyance og auratydning måske noget for dig...
 
Hvad er clairvoyance?

 Clairvoyance er et fransk ord og er sat sat sammen af ordende clair (klar) og voyance (syn). Men det er fatkisk bare en af de psykiske sanser. Dem vi bruger når vi taler om clairvoyance, er klarsyn, klarfølelse og klarhørelse. Derudover er der også enkelte, der oplever at lugte eller smage klart. For mit vedkommende er det mest klarhørelsen jeg bruger. Simpelthen fordi det er det letteste at oversætte til andre mennesker, fordi jeg bare skal sige det jeg hører. Nogle får billeder og symboler, mens andre får følelser og mærker ting i kroppen. Der findes endvidere også flere former for clairvoyance. Nogle ser rent fysiske ting, f.eks. hvordan du bor, mens andre som jeg selv, koncentrerer sig mere om følelser og tanker.

Hvordan fungerer clairvoyance?

Når jeg får en besked rent clairvoyant, er det ikke som at høre stemmer. Det er mere som at høre tanker, der ikke helt er mine egne. Jeg har igennem min uddannelse lært at høre og mærke efter forskellen på mine egne tanker, og de rent clairvoyante. For mig har clairvoyance ikke noget med tro at gøre. Selvom jeg føler en kontakt til noget guddommeligt, er selve clairvoyancen et håndværk som alle mulige andre. Derfor tror jeg også på at alle mennesker kan lære clairvoyance. Det er ligesom en muskel der skal trænes. Nogle er selvfølgelig mere åbne over for det at være en kanal end andre. Jeg har altid haft mine evner med som en naturlig del af livet. Når jeg modtager beskeder fra den åndelige verden, forgår det som regel via klarhørelsen. Men det er altid kombineret med billeder og følelser. Når jeg stiller ind på et menneske, ser jeg vedkommende som en helhed og kan via mine fornemmelser "se" hvordan det enkelte menneske er skruet sammen indeni med tanker, følelser osv. Jeg har bl.a. oplevet at kunne se en persons to hjernehalvdele og derved fået indblik i hvordan disse arbejder sammen.

Clairvoyance igennem tiderne

 Clairvoyance, klarsyn, kanalisering, medieskab, tarotkort… Alt dette samt meget andet, er magiske redskaber som mennesket er stødt på igennem evolutionen de sidste to millioner år.  Mange af disse magiske redskaber er gået tabt i løbet af tiden, men flere og flere genvinder terræn og bliver brugt og praktiseret af moderne sandsigersker og andet godtfolk. Vi kender det i dag som ”den alternative” verden. Men det alternative er i virkeligheden det oprindelige; krystaller, naturmedicin, clairvoyance,  stjernerne og meget andet har alt sammen eksisteret, langt før nogen af os der er her nu. Derfor facinererer det os så uendeligt meget. Fordi det metafysiske er over os, eller omkring os kan vi ikke se det. Men det gør det bestemt ikke mindre interessant… Clairvoyance er, blandt mange andre magiske redskaber en port ind til en anden verden. Den skal betrædes varsomt og med respekt for det enkelte menneske og den åndelige verden. Men derudover, er clairvoyance et formidabelt redskab i hverdagen med parforhold, job, penge og personlig udvikling. 

Hvad kan clairvoyance bruges til?

Clairvoyance tager udgangspunkt i din indre såvel som ydre verden, og kan give dig redskaber til at forstå og håndtere dit liv. Endvidere kan clairvoyancen give dit et større kendskab til dit højere selv, og give dig indsigt i den spirituelle verden. Du vil kunne bruge det i dit daglige liv, såvel som et redskab til personlig og spirituel udvikling.