Nøglen til friheden
 
 
Vores dybeste frygt er ikke, at vi er mangelfulde.
Vores dybeste frygt er, at vi er uendelig kraftfulde.
Det er vores lys, og ikke vores mørke, der skræmmer os mest.
Vi spørger os selv:
Skulle jeg være fremragende, vidunderlig, begavet og strålende?
Du er et barn af Gud. At du leger lille tjener ikke verden.
Der er ikke noget oplyst ved at gøre dig ubetydelig,
for at andre mennesker ikke skal føle sig usikre i dit nærvær.
Det er meningen, at vi alle skal lyse som børn gør.
Vi er født til at åbenbare det guddommelige, som er i os.
Ikke kun i enkelte af os, men i enhver.
Og ved at lade vores eget lys skinne giver vi ubevidst
andre mennesker tilladelse til at gøre det samme.
Når vi er frigjorte fra vores egen frygt,
vil vores tilstedeværelse automatisk frigøre andre."
 
(Mandelas tiltrædelsestale 1994)
 
Den eneste der virkelig ved hvem du er, er dig. Den eneste der kan sætte dig fri, er dig selv. Hvis du ikke er glad eller tilfreds med dit liv, så viid at det er dig der har skabt dig egen verden og at den er din til at ændre. Efter mange års søgen efter andres anerkendelse, gik det op for mig, at vi mennesker aldrig finder det vi søger, hvad end det er i en forældrer, en partner, en religion eller i et job. For det vi søger, er indeni. Freden, nåden, glæden, lykken er alt sammen tilstande som er forbundet til vores evige selv. De kan aldrig tages fra os, hvad end vi dør eller gemmer os fra dem. Et eksempel: Jeg var på et tidspunkt single og fik lyst til at få en kæreste. Jeg tænkte at det ville være dejligt, med en kæreste der forpligtede sig på mit liv, altså en der ville tage sig af mig og hvor mit liv betød noget i deres. Dette havde jeg også savnet i tidligere forhold. Pludselig sagde en indre stemme til mig, at jeg skulle kigge lidt på min egen forpligtelse overfor mig selv. Og sandheden var, at jeg netop ikke tog mig af mig selv, og støttede mig selv i mine drømme. Denne erkendelse blev et vendepunkt. Jeg havde ikke brug for en kæreste. Jeg havde brug for mig selv, for at finde og mærke min egen kerne. Fra den dag, husker jeg altid at kigge indad, hvis jeg pludselig føler at det jeg har brug for er udenfor mig, og ikke indeni. Dit sande selv kender kun du, men du kan finde det, åbne det og dele dets undere med os andre. For uanset hvad der ligger af smerte og sorg og blokrerer, så ER der lys forude og overalt omkring os. 
 
 
"Vid, at du først og sidst er lysbringeren, der bærer dit lys ad din egen, enestående vej, som ingen har gået før dig, og at dette vil få hidtil ukendte kroge af menneskehedens samlede sind oplyst, så vi alle kan se klarere, end før du kom."
 
 
Det højere selv:
 
Her er en lille introduktion til et af de spirituelle begreber forbundet til vores sande selv - og vejen hjem til det.  
Det højere Selv er et udtryk som kan spores helt tilbage til Essæernes tid og måske også længere tilbage endnu. Visse videnskabelige teorier taler om en organismes "kontrollerende kerne" eller "universelle underbevidsthed", der styrer og koordinerer fysisk, emotionel og mental udvikling og aktivitet, både i det enkelte menneske og i universet som helhed. Disse ideer stemmer overens med essæernes, der mente, at det højere Selv rummer hvert individs særlige mønster eller "lyskopi". De samme tanker deles af flere der taler om, at vores højere Selv holder sjælens "blueprint" – som kan oversættes til skabelon eller kopi. (fra multiinkarnation.dk)

Hvad er sjælen og hvor kommer den fra?

Jeg tror at vi alle har denne indre kerne, vores sjæl eller højere bevidsthed, og at denne kerne er den vi i virkeligheden er. Kroppen og vores personlighed som menneske er middelertidig, mens det højrere selv er bestandigt og er med os igennem alle inkarnationer. Måske er vi jorden, måske er vi allesammen guder. Måske opløses det hele en dag når vi vender tilbage til den rene væren, gud om du vil, men en sjæl kan sagtens leve i tusinder, sågar millioner af år i forskellige inkarnationer inden det sker. En anden ting der her er interessant, er at det højrere selv og den åndelige verden ikke fungerer efter samme tid og rum principper som vi gør her på jorden. For en sjæl, føles et helt menneskeliv som en kortvarig begivenhed og en sjæl der "kun" har været inkarneret i 2000 år, er faktisk ret ung. Jeg tror sjælen opstår som en slags lys og derfra skabes mere og mere som væsen. Det hele handler om expansion, leg og glæde. Formålet for sjælen her på jorden er bl.a. at lære og udvikle sig til højere energier. Hvis du vil vide mere om sjælens oprindelse forslår jeg at du ser "The new energy human" eller "Goldring"-videoerne (søg på youtube), eller læser James Redfiels, Michael Newtons og Asger Lorentzens bøger om emnet. www.weaveyourworld.com er jeg meget begejstret for lige nu, men Michael Newton har fortaget empiriske undersøgelser, og ligger derfor i den lidt mere alment videnskabelige ende, for dem der trænger til det. Men i øvrigt mener jeg at vi alle kan mærke indeni når noget føles sandt for os, og at sandheden derfor ligger tilgængeligt for os hvis bare vi er i oprigtig kontakt med os selv.  Hvis man forestiller sig en kugle af lys der repræsenterer sandheden, og så forestiller sig alle os mennesker omkring denne kugle. Så fører alles veje ind til sandheden, der er at vi er ét. Men hver vej er nødvendig at afdække og oplyse, og derfor er dit hjerte den stærkeste portal til sandheden. For dit hjerte lyser op hvor det kommer, hvor det banker, hvor det lever og elsker.